Vent ikke på bedre tider

Ugens paradeforestilling på Marienborg varsler trange tider for fagbevægelsens medlemmer

Af Bjarne Sørensen, formand for Dansk Metal Horsens

Der var topmøde i Lyngby i denne uge. Nå ja, du var nok ikke inviteret, til gengæld behandlede medierne den lille statsministers todages møde på Marienborg, med servil respekt. Det var jo Overdanmarks fremmeste, der var inviteret, så stiller medierne gerne mikrofon til rådighed.

Det vrimlede med direktører og nuværende og tidligere vismænd blandt oplægsholderne, og de fik lejlighed til at give deres ”input” til regeringens kommende 2025-plan, som – håber den smalle venstreregering – skal legimitere en skattelettelse til de rigeste til efteråret.

Det er egentlig fantastisk, at en regering med godt 30 mandater bag sig, kan kalde til drøftelse af fremtiden på arbejdsmarkedet, uden at bare en enkelt oplægsholder fra fagbevægelsen får ordet.

I stedet fik arbejdsgiverne lejlighed til at kræve pensionsalderen sat op til 72 år, og luftet deres evige appetit på større arbejdsudbud. Og de økonomer, som de sidste seks år i træk hvert eneste år har forudset, at opsvinget kommer til næste år, kunne kloge sig på, hvordan vi nu skal få gang i væksten frem til 2025.

Det er alt sammen noget, som erhvervslivet for længst har fortalt den lille regering, så resultatet var forudsat på forhånd. Det er selvfølgelig ærlig snak, at regeringen kalder en sådan komsammen for et topmøde og åbent viser, at den er fuldstændig lige glad med den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter plejer at blive inddraget, når der skal tages langtrækkende beslutninger, som får konsekvenser for lønarbejderne.

Alt i alt en paradeforestilling, som skal bidrage til at gøde jorden for endnu en bølge af nyliberale reformer, der kan presse arbejdskraften endnu mere og lette erhvervslivets byrder. Den virkelige skandale er selvfølgelig ikke, at Lars Løkke holder møder med vennerne. Nej, den leverede finansminister, Claus Hjort, da han torsdag annoncerede en skattestigning for de ringest stillede. De dårligst stillede i det her land, skal betale for at erhvervslivet nu skal slippe for PSO-afgiften, der financierer den grønne omstilling. Det er den skabelon vi kommer til at se igen og igen.

Man kunne stilfærdigt spørge, hvornår kapitalen begynder at levere, der er tilsyneladende ikke rigtig nogen grænser for, deres gode ideer til, hvad befolkningen skal gøre.

Men de seneste år har både aktieudbytterne og kapitalophobningen i virksomhederne sat nye rekorder, uden det har ført til de nye investeringer, som for alvor kan øge produktivitet og vækst.

Måske er det på tide med et alternativt topmøde, som kan sætte dagsordenen for, hvad de 90 procent, som ikke er på toppen, har af forventninger til arbejdsmarkedet i fremtiden.