Umulig dagpengeløsning

Af Bjarne Sørensen, formand for Dansk Metal Horsens

Så barslede dagpengekommissionen endelig med sine forslag, efter at have at have ageret syltekrukke og undskyldning for politikerne, så de uden at blinke har kunnet kigge på, mens 60.000 blev hældt ud af dagpengesystemet.

Kommissionens forslag viser med al tydelighed, at man ikke kan spare de fire milliarder kr. om året, som en halvering af dagpengeperioden har kostet de arbejdsløse, uden voldsomme konsekvenser for hele dagpengesystemet og dermed for den danske model.

Kommissionens forslag om at lade de arbejdsløse betale for, nogle mindre forbedringer af mulighederne for at genoptjene dagpengeretten, er uspiselig.

Kommissionen foreslår at regningen betales af de nyuddannede med en lavere dimittendsats og alle arbejdsløse, som skal bidrage med op til 8 såkaldte karensdage om året, hvor de ikke får dagpenge.

Men det er ikke lavere dagpenge, der er brug, hvis vi skal have genskabt trygheden i dagpengesystemet – tværtimod.

A-Kassernes Samvirke har netop påvist, at der allerede er taget beslutninger, som automatisk forringer værdien af de i forvejen udhulede dagpenge. Samvirket peger på, at skattereformen i 2012 og den kendsgerning at dagpengene ikke stiger i takt med lønudviklingen, betyder, at dagpengene i 2023 vil være forringet så de kun svarer til 11 måneders dagpenge om året.

Desværre har lønmodtagernes repræsentanter i kommissionen nikket ja til at åbne den glidebane. Selvom de afviser forslaget om 8 karensdage om året, så er de klar til at acceptere tre dage om året. Men det er en helt forkert vej at gå, og det giver politikerne en kærkommen håndsrækning, så de politiske forhandling om dagpengesystemet kan begrænses til et slagsmål om, hvor mange karensdage om året de arbejdsløse skal betale med. Det forudsigelige resultat er et ”kompromis” på fem karensdage og en slat penge oven i den eksisterende ramme.

Men en sådan ”løsning” er ingen løsning, tværtimod, så risikerer vi masseflugt fra a-kasserne, hvis en mindre forbedring af optjeningsretten skal betales af endnu en forringelse af dagpengenes værdi. Det prøvede man i Sverige i 2007 og 2008, hvor en halv million forlod a-kasserne. En katastrofe som svenskerne nu forsøger at rette op med en markant forhøjelse af dagpengene.

Fagbevægelsen må afvise dagpengekommissionens forsøg på at hugge en tå og klippe en hæl for at få pengene til at passe. Der er brug for et robust og trygt dagpengesystem. Det er nu fagbevægelsen må mobilisere sine medlemmer og stå fast på kravene om endelig at få rullet den ødelæggende dagpengereform tilbage. Det er fagbevægelsen fremtid, der står på spil, og det er alt for vigtigt til at overlade det til politikernes forhandlinger bag lukkede døre på Christiansborg.