Skal der lig på bordet?

Venstre-regeringen vil rundbarbere Arbejdstilsynet, men det er et helt forkert signal, siger Lone Bendtsen, socialrådgiver i Metal Horsens, som frygter flere ulykker i fremtiden

Venstres finanslovsforslag ligger op til at beskære Arbejdstilsynets budget med 20 procent frem mod 2017, AT ledelse har allerede varslet, at hvis det bliver lov, så skal der fyres, hvad der svarer til 140 årsværk i tilsynet, eller hver femte medarbejder.

Regeringen forsikrer, at reduktionen ikke vil svække tilsynet, det vil stadig kunne løse sin opgave.

– Men det er svært at tro på, det lugter lidt af, at Venstre mener, at de ikke laver noget. Man kan ikke fjerne 20 procent af budgettet uden konsekvenser, siger Lone Bendtsen.

– For mig ligner det en nedprioritering af det forebyggende arbejde. Og det harmonerer dårligt med, at man politisk vil have folk til at arbejde længere og mere. 140 færre ansatte er en voldsom reduktion, og den kommer oven i, at Arbejdstilsynet som andre offentlige arbejdspladser har været gennem en løbende effektivisering, siger hun.

Svært at nå mål

Arbejdstilsynets strategi for 2015 har ellers klare mål for et forbedret arbejdsmiljø frem mod 2020:

Antallet af alvorlige arbejdsulykker skal ned med 25 procent. Andelen af arbejdere med psykisk overanstrengelse skal ned med 20 procent, det samme gælder antallet af folk med muskelskelet- overbelastninger.

– En nedskæring med 20 procent i Arbejdstilsynets virksomhed, står i skærende kontrast til de mål, som er aftalt mellem politikerne og arbejdsmarkedets parter. Og det sker i en situation, hvor vi har nye udfordringer med udenlandsk arbejdskraft, som presser arbejdsmiljøet. Alene sprogbarrieren betyder, at der er brug for mere vejledning omkring arbejdsmiljøet. Der er også brug for et øget tilsyn med de udenlandske firmaer, der opererer i landet, siger Lone Bendtsen.

– Samtidig ser vi, at problemerne med arbejdsrelateret stress og depression er i voldsom vækst. Et af målene i arbejdsmiljøstrategien er netop at reducerer stress og arbejdsulykker som skyldes vold mod ansatte, siger hun.

Reduceret tilsyn giver mindre viden

Regeringen mener, at sparerøvelsen kan gennemføres ved at målrette tilsynet mod de virksomheder, hvor der er problemer. Men det er en farlig vej at gå, mener Lone Bendtsen.

– For hvordan kan man vide, hvor problemerne er, hvis Arbejdstilsynet ikke fører tilsyn? Den aktuelle viden om problemvirksomhederne stammer netop fra de tilsyn, som er gennemført. Hvis man nøjes med at føre tilsyn der, hvor der er problemer i dag, så vil man over tid miste viden. Der kan altså opstå arbejdsmiljøproblemer andre steder, som ikke bliver opdaget, siger hun.

– I stedet bliver det så antallet af arbejdsulykker, som kommer til at afgøre, hvor Arbejdstilsynet skal sætte ind, og så er vi tilbage til, at der skal lig på bordet, før der bliver grebet ind, siger Lone Bendtsen.

Hun frygter, at den umiddelbare konsekvens bliver en stigning i antallet af arbejdsulykker, hvis regeringen kommer igennem med den voldsomme besparelse.

– Noget af det første der også bliver ramt er det samarbejde som Arbejdstilsynet har med de lokale fagforeninger. Vi har f.eks. haft medlemsmøder, hvor tilsynet har deltaget og informeret om aktuelle arbejdsmiljøspørgsmål. Det er logisk, at den slags aktiviteter bliver noget af det første de må vælge fra, siger Lone Bendtsen.

– Men man skal ikke undervurdere betydningen af, at vi lokalt kan trække på Arbejdstilsynet. Oplysning til medlemmerne om arbejdsmiljø er med til at synliggøre, hvordan man kan forebygge og løse problemerne ude i virksomhederne. Det er viden, som kan spredes som ringe i vandet, siger hun. (brink)