OK17 en maveplasker

Jeg ventede spændt, håbede til det sidste og fik så en maveplasker af dimensioner…

Af Jan Kokborg, tillidsmand Lantmännen Unibake

På DR.DK får jeg i dag tirsdag den 12 februar 2017 følgende overskrift og tekst:

Dansk Industri og CO-industri er søndag nået til enighed om en treårig overenskomst for 230.000 ansatte i industrien.

Læs om hovedpunkterne her:

  • Der afsættes 200 millioner kroner over tre år til et uddannelsesløft. Det skal hæve ufaglærte til faglært niveau og hjælpe medarbejdere med læse- og skriveproblemer.
  • Seniorer får ret til at købe sig til seniorfridage gennem fritvalgsordningen og pensionsindbetaling, hvilket i alt kan give 32 dage om året.
  • Mindstebetalingen, der i dag udgør 113,65 kroner, forhøjes gradvist til 119,65 kroner over tre år.
  • Genetillæg reguleres med 1,6 procent i hvert overenskomstår.
  • Reglerne for barns første sygedag ændres, så medarbejdere får ret til frihed resten af den dag, forælderen modtager besked om barnets sygdom, samt den efterfølgende dag.
  • Medarbejdere får mulighed for to børneomsorgsdage per år og kan i forbindelse med disse få udbetalt et beløb fra deres fritvalgskonto.
  • Der gives fuld løn under forældreorloven for medarbejdere med mindst ni måneders anciennitet.
  • Vikarer på vikarbureauer får bedre mulighed for at bevare deres anciennitet.

Hvis vi tager dem i rækkefølge, alle de flotte punkter der her listes op som ”gevinster” til lønmodtagerne, så kan man sige om det første punkt, at den mulighed har vi haft siden indførelsen af kompetencefonden i 2007.

IKUF (Industriens kompetence fond) bugner af ubrugte midler, og som jeg forstår aftalen her, giver den os den samme mulighed for selvvalgt øget kompetence som vi har haft i 10 år, nu siger man så bare at vi har øremærket en brøkdel af vores egne midler til at foretage et generelt kompetence løft af industrien. Jeg arbejder selv i en virksomhed som har set lyset i at uddanne og løfte kompetencerne på egne medarbejdere, og har gjort det målrettet i mange år efterhånden, og de vilkår vi har i vores lokalaftale er langt bedre end det såkaldte ”løft” vi får med denne overenskomst. Skulle det her batte skal man jo se på udbuddet af efteruddannelser, og mulighed for den specifikke del som bliver efterspurgt.

Seniorerne får ret til at tilkøbe sig op til 32 ekstra fridage om året. Ja tak, det er vel sagtens så 27 dage oven i de 5 ferie fri dage de allerede har, og som alle andre under industriens overenskomst også har. Så nu kan vi vælge at bruge vores fritvalgskonto og pensions indbetalinger til at købe os fri før vi rammer pensionsalderen. Det er jo lidt som at fodre grisen med egen hale. Der vil fra 2019 alt i alt tilgå fritvalgskontoen 10% af vores årsløn. Hvis du vil afholde dine feriefridage, så bruger du 0,5% pr. dag på det, og så er vi nede på 7,5%. Så er der jo også alle de dage vi før fik SH betaling for når vi holdt fri, dem skal vi jo også afholde løn på, taget fra samme fritvalgs konto. Så der røg 3,5% mere til dem, og nu er vi så nede på at der er 4 % at købe fri for, plus det du vælger at forringe din pensionsindbetaling med. Vælger du helt at stoppe den (det ved jeg ikke om man kan), men tænker vi tanken, så er arbejdsgiver delen her 8%, og vores egen betaling er 4% af vores årsløn. Så alt i alt vil vi have 16% at købe alle 32 dage for. Det er ikke meget, når man tænker på at vi for 12,5% i feriepenge har 25 dages fri, her skal 16% dække 32 dage, og så har man sløjfet yderligere pensionsopsparing resten af sit arbejdsliv. Ikke ligefrem en gylden fremtid at gå i møde som industriarbejder i Danmark. Det var måske mere på sin plads at man i stedet for en alders bestemt pension, lavede den om til en indskuds ordning, hvor man talte år på arbejdsmarkedet som folk havde betalt til den store fælleskasse i, fx 40 år, og når man havde arbejdet de 40 år man skulle tjene til fællesskabet, så kunne man trække sig tilbage og have en bare nogenlunde chance for et rimeligt otium. De der så vælger at tage lange uddannelser, hvor samfundet betaler deres underhold i mens, må så også tage deres 40 år på arbejdsmarkedet bagefter. Så kan de jo holde alle de sabbat år de vil, fordi samfunds taxametret tæller først den dag de begynder at betale samfundet tilbage på den uddannelse de har fået. Så må de for min skyld gerne få en højere løn end fabriksarbejderen i de 40 år de skal arbejde, og vi ville i min optik have et langt mere fair system, da det jo er dem der betaler skatten der gør at dem der læser kan få SU og blive underholdt på statens regning i mens.

Mindste betalingen hæves til 119 kr. over 3 år! Altså med 2 kr. om året, så den i 2019 vil være på 119,65 kr. i timen. Nu bruger vi meget tid på at snakke om social dumping herhjemme, så forstår jeg ikke at vi kan lave et mindsteløns sats der ligger så utroligt langt fra virkeligheden som dette gør. Allerede nu ligger vi jo i gennemsnitsløn ca. 80 kr. i timen højere end mindstelønnen i min Metal afdeling, og skulle det have nogen som helst virkning, og sende et signal der kunne forstås, skulle mindste lønnen da hæves med 20 eller 30 kr. ikke over 3 år, men her og nu. I så fald ville den da i det mindste afspejle noget man rent faktisk kunne leve for i dagens Danmark, og ligge bare en smule højere end dagpenge satsen, hvis du regner den manglende udgift til daglig transport og arbejdsmarkedsbidrag ind.

Gene tillæg reguleres med 1,6% hvert år. Ja, hvis ikke det var fordi at økonomerne regner med at inflationen kommer til at ligge på omkring 1,8% pr. år og det så reelt er en realløns nedgang for de folk som arbejder på skæve tider, så var det vel ok. Men nu tegner det altså til at det bliver en reel nedgang at blive spist af med 1,6%. De 1,6% kunne jo evt. være lavet så de var inflationssikrede, og altså gav et reelt løft til de folk som arbejder på de usunde tidspunkter af døgnet, så ville der da have været lidt ved det.

Barnets første sygedag gøres til en fridag, og så får man også dagen efter fri til at finde pasnings mulighed. Det lyder jo umiddelbart som en god ting, specielt for dem som har syge børn, men medaljen har bare 2 sider, fordi for de har kolleger der skal løbe stærkere når der er fravær, og for dem er det ikke en særlig rar ting, at de får endnu flere dage at løbe stærkere i. Jeg har ikke et konkret bud på hvad der skulle kunne tilgodese alle parter her, men et krav om afløsning og evt. minimums bemanding ved sygdom, eller reduktion af opgaver ville da blive hilst velkommen.

2 børneomsorgsdage. Mere selvbetalt frihed, igen taget af fritvalgs kontoen, hvis man ønsker dem. Fint for os med småbørn, og for dem uden børn er der jo bare større beløb at få ved årets udgang.

Fuld løn under forældre orlov, det er et reelt løft for dem som får børn. Reglerne i dag sikrer 13 ugers forældre orlov med løn, men her er der et lønloft på 145 kr. det går jeg ikke ud fra at der er når de nu skriver fuld løn. Der er for nuværende også 20 uger sammenlagt for forældrene hvor de får fuld løn, men der er det kun de 2 uger som gælder faderen. Moderen har i dag ret til 4 uger før fødsel, og 14 uger bagefter.

Vikarer på vikar bureauer får ret til bedre anciennitet. Jamen det er jo et løft til dem som arbejder i et vikar bureau, og som reelt set i dag aldrig opnår anciennitets goder. Så dette punkt er jeg spændt på at læse teksten i.

Det her skulle jo ligesom være gevinsten, og guleroden for det arbejdende folk, men der er jo også en betaling.

Som jeg forstår aftalen kan arbejdsgiver nu fremadrettet planlægge varslet overarbejde på op til 5 timer om ugen. Det vil vel i realiteten sige at arbejdstiden kan udvides til 42 timer om ugen, og når der så ikke er så meget at lave kan medarbejderne sendes hjem med mindre timer end de 37 timers løn de nok budgetterer med. Altså en kraftig udvidelse af fleksibel arbejdstid, vi må da håbe at daginstitutioner og andre offentlige institutioner også udvider deres åbningstider så man stadig har en chance for at komme fx på kommunen eller paskontoret.

Alt i alt en skuffende omgang, hvor det meste er enten oversolgt eller selvbetalt. Jeg havde jo håbet at vi begyndte at tage hul på diskussionen omkring hvem overenskomstgoderne skal tilfalde. I mit hoved, og som jeg er opdraget betaler man for de ting man forbruger. Sådan er det IKKE med de goder som de organiserede i LO forbundene gennem mere end 100 år har tilkæmpet sig ret til. Her er det mere ligesom at gå ind i supermarkedet og fylde vognen, og når du så kommer til kassen kan du egentlig selv vælge om du vil betale for varerne.

Jeg kan jo godt se at det kan være fristende for de folk der kun hører reklamerne fra ASE, Krifa og Det faglige hus, og deres DANMARKS BILLIGSTE FAGFORENING. Men jeg gad da godt at se hvor mange kunder de ville have i alle de ”Frie fagforeninger” hvis man fik hvad man betalte for.

Hvis vi, i den organiserede fagbevægelse, var lidt smarte lavede vi fondsbaserede goder til de organiserede medlemmer. Når der så var en reel forskel på hvad man får i løn og goder, så tvivler jeg på at vi ville have uorganiseret arbejdskraft i DK. Arbejdsgiveren ville jo ikke kunne vælge billig arbejdskraft, da en fondsbaseret løsning ville betyde betaling pr. ansat, men ydelsen ville kun tilfalde dem der støttede op om overenskomsten. Arbejdsgiver ville have sikkerhed for at freden holdt, da alle var bundet at de samme regler, og havde en TR til at tale for sig, og til at sørge for at aftalerne der var indgået også blev overholdt.

Intet af det som jeg ser som de største knaster for den danske arbejder er blevet berørt i disse forhandlinger. Der er intet kommet som kompensation for de kraftigt forringede dagpenge vilkår, intet der støtter op om LO fagbevægelsens fortsatte levevilkår, og kan vi ikke lave bedre resultater under et opsving hvor ordrebøgerne bugner og mønten strømmer i kassen hos både firmaer og aktionærer, så tror jeg desværre at vi selv er skyld i at have mistet vores berettigelse. Der er masser at kæmpe for endnu, der er masser af uligheder at tage fat på, men vi skal turde det. Vi har været underlagt finans krise og reallønsnedgang i snart 10 år, så hvis ikke vi kan få del i det opsving vi selv har været med til at skabe nu, så får vi det desværre nok aldrig.

Jeg vil slutte med et par udsnit fra en artikel skrevet af folk der nok er klogere på tingene end jeg, men som alligevel underbygger det jeg mener her:

 

DR.DK 17 februar 2017

Professor: Arbejdsgiverne slipper billigt

Henning Jørgensen, der er professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, ser heller ikke satsstigningerne som den mest markante del af aftalen.

– Det, at man hæver mindstebetalingerne med seks kroner, det har mere en symbolsk effekt. Den her aftale er en normaliseringsoverenskomst, lyder det fra arbejdsmarkedsforskeren.

Ifølge Henning Jørgensen er det arbejdsgiversiden, der har vundet mest på aftalen, der blandt andet giver arbejdsgivere mere fleksibilitet, så de i fremtiden kan varsle systematisk overarbejde og kalde ekstra medarbejdere på arbejde, mens de i perioder med mindre arbejde kan skære ned på timetallet.

– Arbejdsgiverne er sluppet billigt, for der tjenes styrtende med penge i danske virksomheder. De kommer ud af det med en god konkurrence. Resten afgøres af de næste tre år, siger han og henviser til, at de kommende trepartsforhandlinger i hans optik betyder langt mere end den nu indgåede aftale.

Efteruddannelse er “oversolgt” af parterne

Begge parter har især rost uddannelseselementet i aftalen, der, i takt med at arbejdsbehovet herhjemme ændrer sig, skal være med til at opkvalificere de eksisterende medarbejdere til nye arbejdsroller.

Den del af aftalen bliver dog med Henning Jørgensens egne ord “oversolgt” af både fagbevægelse og arbejdsgivere.

Problemet er ikke, at der mangler penge til efteruddannelse, men mere at de eksisterende penge, der allerede findes til at opkvalificere industriens ansatte, ikke bliver brugt, som det er i dag, lyder det fra arbejdsmarkedsprofessoren.

– De har lagt meget vægt på, at der en kompetenceudviklingsfond med 200 millioner kroner i aftalen. Men det er pebernødder i forhold til, hvor mange penge der allerede ligger i kompetencefonden og i de offentlige kasser, siger Henning Jørgensen.