Nordens ringeste dagpengesystem

Vilkårene for arbejdsløse i Danmark er markant dårligere end i resten af Norden

Halveringen af dagpengeperioden og fordoblingen af genoptjeningskravet skulle bringe Danmark på linje med de øvrige nordiske lande, lød forklaringen fra daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg i 2010. Men sådan er det ikke gået, konstaterer direktøren for A-kassernes Samvirke, Verner Sand Kirk:

– Det er en kendsgerning, at dagpengereformen ikke har bragt Danmark på niveau med de andre nordiske lande – tværtimod. Vilkårene for de arbejdsløse dagpengemodtagere er blevet forringet i sådan en grad, at Danmark nu ligger langt under de lande, vi ellers sammenligner os med, siger han til dagbladet Arbejderen.

Siden reformen har 60.000 mistet dagpengeretten som konsekvens af reformen, og hver dag kommer flere til.

AK-Samvirke gennemgik i 2012 de nordiske landes dagpengesystemer i rapporten “Dagpenge og sociale ydelser i Norden”.  Selv om der er mange ligheder mellem de nordiske lande, er der også områder, hvor landene ikke ligner hinanden, fremgår det af rapporten.

Med halveringen af dagpengeperioden fra fire til to år, kom Danmark ganske vist tættere på niveau med de nordiske nabolande. I både Norge og Danmark har arbejdsløse ret til dagpenge i 104 uger. Finland følger lige efter med 100 uger, mens Sverige ligger en del lavere med 60 uger.

– Men den sammenligning giver ikke mening, hvis man ikke samtidig korrigerer for landenes forskellige krav til genoptjening af dagpenge. Gør man det, så viser det sig, at dagpengerettighederne for danske arbejdsløse reelt er skåret med tre fjerdedele og ikke kun halveret, siger Verner Sand Kirk.

Allerede inden genoptjeningskravet blev fordoblet fra 962 timers arbejde til 1924 timer lå Danmark højest sammenlignet med Sverige og Finland. I Sverige skal man arbejde 480 timer og i Finland 612 timer for at optjene retten til dagpenge.

Før dagpengereformen udløste et halvt års fuldtidsarbejde (962 timer) fire års dagpengeret og et helt års arbejde således otte års dagpengeret. Men med 2010-reformen udløser et helt års arbejde kun to års dagpengeret, altså en fjerdedel af de hidtidige regler.

– Både finner og svenskerne har altså langt nemmere ved at få ret til dagpenge end danskerne. Sammenligner man med Sverige, der har sammenlignelige dagpengesystemer, er genoptjeningskravet fire gange så stort i Danmark som i Sverige, bemærker Verner Sand Kirk.

Sverige smider ingen ud

Også når man ser på aktivering er der forskel på Sverige og Danmark. Mens arbejdsløse danskere sendes i aktivering i selve dagpengeperioden, ligger aktiveringen i Sverige efter dagpengenes ophør.

– I praksis har arbejdsløse i Sverige en ubegrænset dagpengeret og de modtager en ydelse tæt på dagpengeniveau. Det er tankevækkende, at man i Sverige ikke engang overvejer at smide folk ud, siger Verner Sand Kirk.

19. oktober kommer den længe ventede rapport fra Dagpengekommissionen, men forventningerne til den er begrænset i fagbevægelsen, bl.a. fordi dens forslag skal holde sig inde for den nuværende økonomiske ramme. Med andre ord skal kommissionen finde en løsning som fastholder de milliardbesparelser, som forringelsen af dagpengene i 2010 har ført til. (brink)