Lærling, hold øje med din lønseddel

Tre lærlinge-sager på to måneder med fejl i lønsedlen får Metal Horsens til at råbe vagt i gevær

Af Hans Brinkmann

De sidste to måneder har afdelingen fundet graverende fejl i lønsedlerne hos tre smedelærlinge, som nu står til at få op til 50.000 kr. efterbetalt.

– Når vi på bare to måneder får tre sager ind, så er det reelt set et problem. Og jeg kunne godt ønske at arbejdsgiverne ringede noget mere til os og fik hjælp, hvis de har problemer med at forstå overenskomsten. De må hellere ringe en gang for meget, siger faglige sekretær, Benny Sørensen.

Det kan nemlig løbe betragteligt op, hvis lønnen ikke bliver reguleret til tiden. I en af sagerne på hans bord er det løbet op i mere end 50.000 kr., hvis en lærling ikke har fået reguleret lønnen korrekt i løbet af sin læretid.

Det burde ellers være til at finde ud af:

– Lærlingenes løn reguleres to gange om året: 1. marts stiger det med det, der er aftalt i overenskomsten, og så stiger den hver gang man har været i lære et år. På Metals hjemmeside kan man finde ”Løngrisen”, hvor man kan taste lærlingeforløbet ind og se, hvor meget han mindst skal have i timen hvornår. Det er der nogen virksomheder, som har fundet ud af at lægge ind i deres lønsystemer, siger Benny Sørensen. Han understreger, at ”løngrisen” opgiver mindstelønnen, mange steder får lærlingene en højere timeløn.

Når mester ikke (aner)kender overenskomsten

Men det er ikke kun lønsedlen, der kan være problemer med, det kan Bjarke Jensen tale med om. Han er udlært automekaniker til august men har med afdelingens hjælp skiftet læreplads efter mange problemer.

– Sammenlagt nærmer det sig 20.000 kr. som jeg har fået hjælp fra afdelingen til at få efterbetalt. Der var ikke styr på noget som helst på min første læreplads, derfor er jeg glad for at have skiftet til et sted, hvor der er orden på det, og hvor jeg lærer noget, siger Bjarke Jensen.

Han første læreplads var et lille sted, hvor der kun var mester og ham selv.

– Jeg tror kun han tog mig, fordi han fik 70.000 kr. i præmie for at tage en lærling. Han var ikke organiseret og sagde, at han ikke skulle følge overenskomsten. Og jeg kunne ikke snakke med ham. Det var først, da jeg fik afdelingen ind over, at der skete noget. Men det er ikke altid lige sjovt at skulle brokke sig hele tiden, siger Bjarke Jensen.

Problemerne startede allerede med spørgsmålet om kørerkortet. Mester mente ikke, at han skulle betale det hele. Selvom det er lysende klart i lærlingeaftalen, at arbejdsgiveren skal betale kørerkort.

– Uanset om arbejdsgiveren er medlem af kristelige eller ikke er organiseret, så er det industriens overenskomst for lærlinge, de skal følge. Og det handler ikke kun om løn, lærlingene har også ret til betalt ferie som alle andre de to første læreår – selvom de ikke har optjent ferie med, når de starter, siger Benny Sørensen.

Der er en hel række andre ting, som følger med, når arbejdsgiveren opretter en læreplads, som er vigtige at holde øje med bl.a. forsikring, pension, sikkerhedsudstyr og arbejdstøj.

– Det var først til sidst jeg fik arbejdstøj og sikkerhedssko, i starten betalte jeg det selv, siger Bjarke Jensen.

– Det hele står i overenskomsten og bekendtgørelsen om erhvervsuddannelserne. Men hvis man ikke søger oplysning, så kan det gå galt. F.eks. kan det blive rigtigt dyrt, hvis arbejdsgiveren ikke har forsikret sig. Vi informerer gerne men kan ikke holde øje med det hele. Jeg tror ikke, at det er fordi arbejdsgiverne vil snyde, men nogle af dem har ikke brugt ressourcer på at sætte sig ind i, hvad det vil sige at have en lærling. For dem håber jeg, at de har bedre styr på at udskrive deres fakturaer – ellers går det da helt galt, siger Benny Sørensen.

En læreproces

– Det er jo spild af kontingentkronerne, hvis man ikke bruger sin afdeling. Jeg ville ikke have turdet gå til mester og sige noget om fejl i lønsedlen, hvis jeg ikke havde opbakning fra afdelingen, siger Bjarke Jensen.

Spørgsmålet om at få sin ret er den del af en læreproces, mener Benny Sørensen.

– Det med at mester bliver sur er en del af læreprocessen. Du skal ikke bare lære dit fag, men også vide, at du kan gå til fagforeningen og få regnet det ud. Så kan du gå tilbage til arbejdsgiveren og sige, her er vist noget galt. Og de fleste retter selvfølgelig fejlene, de er de færreste der stiller spørgsmålstegn, når afdelingens bogholder Lone Hammelsvang har kørt lønsedlen gennem regnearket, siger Benny Sørensen.

– Hvis lærlingene blev bedre til at bruge afdelingen, og svendene var mere opmærksomme på at give lærlingene et hjælpende skub – også når det gælder arbejdsforholdene og lønsedlerne – så ville vi være nået et stykke, siger han.

Og for Bjarke Jensen er det faldet i hak.

– Jeg synes jeg er kommet rigtig i lære nu, hvor jeg ikke bruger tid på at luge mellem juletræer og lægge nyt tag på værkstedet, som jeg gjorde det første sted. Jeg tror man skal reagerer noget før, jeg ventede næsten to år. Jeg møder hver dag til tiden og passer mit arbejde, og så vil jeg også gerne have, at lønnen og de andre ting er i orden. Derfor skal man reagerer og stå på sin ret, siger han.