Jeg er dybt forarget over hetzen mod dem, der ligger ned

Af formand for Metal Horsens Bjarne Sørensen

Danmark er et velfærdssamfund, men velfærden er i årevis systematisk blevet undergravet for de mennesker, der har det sværest. Titusinder er røget ud af dagpengesystemet, kontanthjælpen er blevet halveret, pensionsforhold er blevet forringet og langtidssyge og langtidsledige oplever en mere og mere presset hverdag.
I den situation skal man så opleve, at blå blok med Venstre og Lars Løkke i spidsen i den aktuelle valgkamp bruger dem, der har det sværest, som skydeskive. Det er blevet acceptabelt at hetze mod de arbejdsløse, og det forarger mig i den grad. Det er uanstændigt, og det vidner om en kynisme og et menneskesyn, jeg absolut ikke bryder mig om. Venstre har så at sige tilrettelagt en hel valgkamp på et slogan om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Nu ved jeg fra min hverdag som metalformand, at ledige vil gøre alt for at komme i arbejde. De vil have kolleger, og de vil have en hverdag på en arbejdsplads. De vil være en del af arbejdsmarkedet og ikke føle sig uden for. Det er det, der betyder noget, og ikke kroner og ører.

Bortset fra det, er realiteterne jo, at det selvfølgelig rent økonomisk kan betale sig arbejde. Lars Løkke kom med det ene eksempel efter det andet, som viste sig ikke at holde for et nærmere tjek af fakta. Heldigvis kunne både pressen og den almindelige dansker gennemskue tallene, men det ændrer ikke på, at der i blå blok er intentioner om at fremstille ledige som dovne, der ikke gider arbejde.

Helt galt får det da, når man nærmest fremstiller det som om man kan sige et job op for i stedet at få kontanthjælp. Hvis man er bare lidt inde i forholdene ved man, hvor svært det er overhovedet at få kontanthjælp, og at man konstant bliver kontrolleret på alle leder og kanter.

Med de udmeldinger i valgkampen kan man kun frygte, hvordan der vil blive skåret yderligere i ydelserne, hvis blå blok kommer til. Strategien er, at man vil indføre den tyske model med lavere lønninger ved at skabe utryghed og angst for at miste sit arbejde. Når konsekvenserne ved at miste arbejdet er så store, kan resultatet blive løntrykkeri, fordi man vil gøre alt for at blive på arbejdspladsen eller for at få et job. Det er strategien, men den må ikke lykkes – og den vil ikke lykkes.