Hvordan kommer vi videre med de offentlige overenskomster

De offentlig ansatte har brug for hele fagbevægelsens solidaritet i en situation, hvor de offentlige arbejdsgivere er klar til at smide den danske model på skrotpladsen og indføre statsdiktater

Udtalelse fra Metal Horsens generalforsamling 13.3.18:

Det foreløbige forløb af forhandlingerne på det offentlige område viser, at ubalancen mellem parterne er så stor, at man ikke kan tale om frie forhandlinger.

Når statens chefforhandler kan melde ud, at de offentligt ansatte starter med at ”skylde” seks milliarder kroner, så vidner det enten om en forhandler, som ikke ønsker et resultat, eller om en uhørt arrogance. Ingen erfaren eller ansvarlig forhandler, som alvorligt ønsker et resultat, ville komme med sådan en melding.

På længere sigt er der brug for at vi får overenskomstforhandlingerne på det offentlige og private område til at gå i takt. Det er tydeligt, at Moderniseringsstyrelsen ikke mener, at de behøver at tage de offentligt ansattes fagforeninger alvorligt. Det ser ud som om de regner med, at de I sidste ende kan lade Folketinget dikterer vilkårene for de offentligt ansatte.

Det er ødelæggende for vores forhandlingssystem, på længere sigt må vi have en situation, hvor de offentlige og private overenskomster kommer i takt igen. Hvis de offentlige arbejdsgivere bliver mødt af en samlet fagbevægelse, så vil de nok tænke sig om to gange, inden de læner sig tilbage med armene over kors.

De offentlige arbejdsgiveres ageren er ødelæggende for den danske model. Sidste gang var det lærerne, som først blev udsat for lockout og siden har måttet leve med en dikteret arbejdstidsaftale. Og nu er man så i gang igen. Det duer ikke, det er en illusion at kalde det frie forhandlinger.

Det er kun rimeligt, at ansatte i både stat, regioner og kommuner kræver lønforhøjelser der kan mærkes denne gang. Som på det private område har de levet med meget beskedne ok-krav under krisen. Men ”tilbuddet” fra arbejdsgiverne har været en nul-stigning, samtidig med at lærerne heller ikke i fremtiden vil få nogen overenskomstmæssig indflydelse på deres arbejdstid. Man må jo spørge, hvis ikke nu, hvornår skulle der så være plads til forbedringer?

Men det handler ikke kun om de offentligt ansattes løn og arbejdsvilkår, det er vigtigt for hele fagbevægelsen, at der bliver landet et resultat, som parterne kan være tilfredse med. Det offentlig ansattes vilkår handler i sidste ende også om kvaliteten af den service, det offentlige leverer. Det er vores børn og ældres velfærd, som er på spil.

Derfor er der brug for at den samlede fagbevægelses bakker fuldt og helt op om de offentlig ansatte i den her situation. De har brug for solidariteten fra hele fagbevægelsen, lige nu er det dem, som kæmper for at holde den danske forhandlingsmodel levende.

 

 

DEL