Erhvervsskolerne bliver holdt for nar

Af Henrik Fausing, Tillidsrepræsentant Glud og Marstrand Hedensted

For nylig blev trepartsforhandlingerne afsluttet, med at man blandt andet afskaffede det forhadte omprioriteringsbidrag på erhvervsskolerne, som siden 2016 har betydet, at skolerne hvert år skal finde en to-procents besparelse mere end året før frem til 2021.

Det kan man da godt glæde sig over, men det bliver ikke i ret lang tid, for når man trækker to-procents besparelsen fra regeringens finanslovsforslag, skal erhvervsskolerne stadigvæk spare omkring 500 millioner kr. i 2018.

Kender man også til de erhvervsuddannelsesreformer der er blevet gennemført de sidste to til tre år, ved man også, at kravene til skolerne er blevet skærpet betydeligt. Man skal få meget mere ud af de samme penge. Det hænger ikke sammen, når regeringen har en målsætning om, at der i 2025 skal være 25 procent af de unge der tager erhvervsuddannelse. I øjeblikket er tallet 18,5 procent, og det tal falder yderligt til næste år.

Man har beregnet, at der vil starte 41.200 elever på de tekniske uddannelser i 2018 mod 48.400 i år. Det viser med alt tydelighed, at regeringen siger én ting og gør noget andet. Vi står over for en kæmpe udfordring med at skaffe unge mennesker, der gerne vil i lære som håndværker, og vi skal bruge mange, for alle beregninger viser at man i 2025 vil mangle et sted mellem 45.000 og 70.000 faglærte.

Det er ikke nok at Lars Løkke og hans ministre står med nogle pæne pjecer og siger flotte ord om erhvervsuddannelserne. De kan ikke narre de unge mennesker. Det de vil have er kvalitet, og det får de ikke med de nedskæringer som er gennemført og bebudet i fremtiden.

Regeringen må stoppe besparelserne på erhvervsskolerne hvis den her udvikling skal stoppes. Og så skal de komme i gang med at lave noget ordentligt brobygning mellem folkeskolen og erhvervsskolerne, så eleverne ved hvad det vil sige at tage en håndværksmæssig uddannelse.

Folkeskolen burde fortælle eleverne, at der er mange håndværkere der har en livsløn der er større end mange akademikeres , at der er stort set jobgaranti efter endt uddannelse og at man har rigtige gode muligheder for at læse videre til ingeniør eller lignende, når man er færdig med sin uddannelse som håndværker.

Jeg har selv prøvet at stå på diverse uddannelsesmesser for folkeskoleelever, hvor man fandt ud af, at eleverne på ingen måde kendte til denne mulighed.

Og så skal vi jo også have virksomhederne på banen. De skal tage flere lærlinge! Der er selvfølgelig nogle virksomheder der tager de lærlinge som de skal, men det er stadigvæk et fåtal der gør det. Det er svært at forstå, når man ser på alle de tilskudsordninger der findes hvis man ansætter en lærling. Virksomhederne må se at komme i gang med at skrive nogle lærlingekontrakter. De har ingen undskyldninger for ikke at gøre det, ordrebøgerne er godt fyldte, og der er nok af tilskudsordninger at vælge imellem.