Efteruddannelsen skal ikke betales af lønmodtagerne

Regeringen vil bruge trepartsforhandlinger til at tørre efteruddannelsen af på den enkelte lønmodtager

Af Bjarne Sørensen, formand for Dansk Metal Horsens

Tredje runde af trepartsforhandlingerne er i gang og til det brug har en ekspertgruppe afleveret 13 forslag. I en pressemeddelelse 13. juni greb regeringen straks den boldt og sendte en pressemeddelelse på gaden, hvor vi – udover en masse fine ord om livslang efteruddannelse – kan læse:

” Ekspertgruppen foreslår også, at det bør være en del af overenskomsterne, at alle betaler ind til sin egen uddannelseskonto på samme måde, som man betaler ind til sin pensionsopsparing.”

Udover det pikante i, at eksperter giver sig af med at mene, hvad vores overenskomster ”bør” indeholde, så er formuleringen værd at lade stå lidt.

Der står i klartekst, at regeringen har tænkt sig at bruge trepartsforhandlingerne til at binde LO-toppen til en fremtidig model, hvor det er os selv, der skal betale for efteruddannelse. Regeringen vil altså gerne foreskrive, hvad overenskomsterne, som parterne frit aftaler i Danmark, ”bør” indeholde. Det er ligesom at vende bøtten hovedet, kunne man synes, overenskomstkrav plejer at blive formuleret nedefra.

Så det er en helt forkert galej LO bevæger sig om bord i, hvis de virkelig ender med at sige ja til sådan en fremtidig model. Udover at de forlods afgiver en del af det næste overenskomstresultat til en uddannelseskonto, så er de med til at bryde et grundlæggende princip i velfærdssamfundet: Uddannelse og efteruddannelse er en fælles opgave for samfundet. Det er ikke et privat anliggende, hvor dem som har kan få.

Det kan jo ikke komme bag på nogen, at den vaklende VLAK regering fortsætter sin strategi med at nedbryde fællesskabet og udstykke de opgaver vi løser samfundsmæssigt. Det er helt nødvendigt for regeringen, hvis den skal skabe rum for alle de skattelettelser den har lovet.

Men det er ikke fagbevægelsens opgave at være fødselshjælper for endnu et angreb på velfærdssamfundet.

Ifølge ekspertgruppen og regeringen skal der ”tænkes helt forfra” når det gælder efteruddannelse. ”Udfordringen er klar: Mere end hver tredje medarbejder finder det ikke nødvendigt med efteruddannelse, og der er tegn på, at uddannelsestilbuddene ikke matcher det, virksomhederne efterspørger, skriver regeringen i sin pressemeddelelse.

Det er altså et afgørende argument for at skrotte det nuværende system, at en meningsmåling viser, at 37 procent ikke synes de mangler efteruddannelse. Man kunne lige så godt sige, at når 63 procent synes det er vigtigt, så er det med at få gang i efteruddannelsen og få sat de nødvendige ressourcer af.

Det er som om regeringens slår ud med armene: Det er altafgørende med efteruddannelse, men det er brudt sammen. Vi må opfinde noget nyt, og I må selv betale!

Men når man har været bare i nærheden af virkeligheden, så ved man, at det nuværende system er blevet udsultet systematisk de sidste mange år. Hvert eneste år byder på sine nye nedskæringer på erhvervsskolerne. Så det burde ikke komme bag på nogen, at kvaliteten og udbuddet af efteruddannelse halter bag efter. Man har ikke villet betale, selvom det er indlysende, at forudsætningen for at fastholde positionen med en af verdens bedst kvalificerede arbejdsstyrker er efteruddannelse af høj kvalitet.

Så i stedet for at blive trukket rundt i regeringens manege og diskuterer, hvordan vi dog kan gentænke det hele, så er der brug for fælles optræden fra arbejdsmarkedets parter. De må gøre regeringen det klart, at efteruddannelse er en samfundsopgave, det er sådan set bare et spørgsmål om at stoppe besparelsescirkusset og bevilge de nødvendige midler.