Det går ikke godt for erhvervslivet

Af Henrik Fausing, Tillidsrepræsentant Glud og Marstrand, Hedensted

”Det er ikke godt for erhvervslivet at ledigheden er faldet til 4,2 procent”, kunne man læse den anden dag, at underdirektør i Dansk Industri (DI) Steen Nielsen mente, og han forsætter med at der skal laves reformer så man sender flere mennesker ud på arbejdsmarkedet.

”Reformer” siger de inde fra DI… så ved man jo godt hvad det går ud på, nemlig at dem der er på en overførselsindkomst skal sættes ned i ydelse, og virksomheder skal have et tilskud for at ansætte en medarbejder.

Det er en hån mod dem der er på kontanthjælp, førtidspension eller andet! De mennesker der er blevet presset helt der ud vil gerne have et job. Problemet er bare, at der ikke er nogen der vil ansætte dem. Når de søger job og på ansøgningen skriver at de er på overførselsindkomst er de sikre på ikke at få jobbet, fordi det er blevet sådan, at arbejdsgiverne kun vil ansætte folk der er i arbejde eller er i dagpengesystemet.

Det kan jo ikke være rigtigt! Selvom man har været uheldig og er kommet på kontanthjælp bliver man jo ved med at været en dygtig håndværker.

Jeg står uforstående over for, at arbejdsgiverne ikke vil bruge den gruppe af mennesker, men når man sætter sig ned og tænker over det, ligger svaret lige foran en. Det må være fordi arbejdsgiverne vil have en gruppe af mennesker, der skal stå uden for arbejdsmarkedet, og som kan presse lønnen ned på dem der er i arbejde. Hvis de mennesker der er på overførselsindkomst bliver tilbudt et job, er det til en meget lavere løn end kollegaerne. Tager de jobbet kan man ikke fortænke dem i det. Lidt er bedre end ingenting.

Det er blevet sådan, at hvis vores samfund skal fungere godt, skal dem der har mindst have mindre, og dem der har mest skal have mere. Og dette sker med vores regerings velsignelse.

”Når virksomhederne ikke kan skaffe kvalificeret arbejdskraft, så kan det gå ud over væksten og fremtiden”, forsætter Steen Nielsen.

Der må man bare sige, at DI ligger som de selv har redt. Virksomhederne har igennem en lang årrække ikke ansat lærlinge. Jeg tror at det skyldes, at de mennesker der leder virksomhederne ser lærlingene som en udgift de ikke har råd til. Virksomhedsledere kommer ud fra de samme læreranstalter med deres bærerbare computer under armen. De har det samme regneark på computeren, og når de sætter en lærling ind i regnearket, kan de se at de tidligst får overskud på lærlingen på tredje / fjerde år af lærertiden, og så er det uinteressant at tage en lærling. De ser det ikke som en investering i at sikre dem selv mod mangel på kvalificeret arbejdskraft, men kun som en udgift.

Hvad med efteruddannelse på virksomhederne? Det er de færreste virksomheder der har en uddannelsesplan for de faglærte. Under krisen sagde virksomhederne, at de ikke havde råd. Før krisen og her efter krisen har man ikke tid eller råd til at sende sine medarbejdere på kursus, fordi man har travlt med at producere. Problemet er, at arbejdsgiverne ser det som en udgift at få opkvalificeret deres medarbejdere, selv om de får det meste refunderet, når de sender folk på kursus. De forventer, at andre opkvalificerer deres medarbejdere for dem, sådan at de stort set kan få det gratis, for de vil ikke bidrage med noget. Det eneste de vil er at få sænket topskatten og selskabsskatten.

For at få løst det ”store problem” som DI og arbejdsgiverne har, vil mit råd til regeringen og arbejdsministeren være, at man ruller dagpengeforliget tilbage til minimum den gamle ordning. Alle undersøgelser viser jo at arbejdsgiverne kun vil ansætte folk hvis de er i arbejde eller til nød på dagpenge. Der er ingen der vil røre ved en kontanthjælpsmodtager, for ”de er jo dovne og ugidelige når de ikke kan finde et job”.

Mit andet råd er, at man dropper karakterkravene og besparelserne på to procent de næste år på erhvervsskolerne, og det skal være obligatorisk at lave en efteruddannelsesplan for alle.

Det må jo også være rart for arbejdsministeren at kunne hjælpe sine gamle venner i DI og samtidig få løst dagpengeproblemet.