Dagpengesystemet skal genopbygges

Udtalelse Dansk Metal Horsens november 2016:

Fagtoppen må smide fløjlshandskerne, vi skal have genskabt et anstændigt dagpengesystem, hvis ikke arbejdende fattige skal blive normen.

Siden 2006 har det faglige dagpengesystem været under angreb, jævnligt har politikerne skåret store lunser af pølsen. Resultatet er, at 70.000 er røget ud af dagpengesystemet siden halveringen af dagpengeperioden.

Alligevel tillader regeringen sig stadig at omtale det som et ”generøst” system! I stedet for dagpenge er de tidligere a-kassemedlemmer nu henvist til en kontanthjælp med et ”moderne loft”, som sender tusinder på gaden Det er desværre lykkedes at ødelægge et vigtigt ben i den danske model. Trygheden i dagpengesystemet er væk og det rammer ikke kun dem, som umiddelbart ryger ud af dagpengesystemet og ramler ind i kontanthjælpsloftet: Nej, det har konsekvenser for alle arbejdende: Det betyder utryghed på jobbet og pres på lønnen.

De få gode ordninger, som har skullet bøde på reform-amokken bliver systematisk afmonteret og rundbarberet. Flexjobberne får forringet vilkårene, og nu vil regeringen have seniorjobberne til at arbejde for dagpenge i stedet for overenskomstmæssig løn.

På toppen af det hele mener regeringen, at vi da godt lige kan tage et halvt år mere på arbejdsmarkedet. I forvejen kan midaldrende allerede nu se frem til en pensionsalder på den anden side af 70 år. Det skal man vist være politiker eller akademiker dybt placeret i centraladministrationen for at kunne se fornuften i. Det er kort sagt noget svineri, og det bør være en helt central opgave at sikre en anstændig alderdom for folk i produktionen.

At regeringens finanslov og 2025 plan fortsætter ad det spor kan ikke overraske. Men at fagtoppen accepterer at forhandle trepart med en lille presset regering uden at sætte et trygt dagpengesystem på dagsordenen, er helt uforståeligt for os.

Fagbevægelsen har fået minimale indrømmelser, i stedet har vi fået endnu en miniløn, den såkaldte uddannelsesløn til flygtninge, som sammen med alle de andre nedskæringer fortsætter presset på overenskomsterne og ræset mod et samfund, hvor endnu flere er henvist til en status som ”working poor”. Seneste skud på den stamme er kontanthjælpsmodtagere, som i jagten på 225-timers arbejde skal finde og opfinde småjobs for at klare skærene.

Vi har at gøre med en regering, som går helt målrettet efter at få skudt så mange af velfærdens bastioner i sænk, inden den selv synker. På den baggrund forstår vi ikke, hvordan LO’s ledelse kan finde på at sætte sig til et forhandlingsbord uden klare politiske krav til indrømmelser, som ikke bare kan stoppe den borgerlige offensiv men også vende udviklingen.

Fagbevægelsen er den sidste magtfaktor, som vil forsvare den ellers højtbesungne danske model. Både arbejdsgivere og politikere, har det sidste mange år ikke gjort meget andet end at undergrave den. Hvis den skal overleve, så må vi smide silkehandskerne og give vores modparter modstand, det gør man ikke med uendelige trepartsforhandlinger på Løkkes nåde.